Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

GROW

GROW er en neuro relationel måde at forstå og arbejde med børn på. Vi ser børns hjerne som 3 delt, med en sansende, en følelsesmæssige og en tænkende hjerne. Når barnet er lille, er det den sansende og den følelsesmæssige hjerne der er udviklet, og vi skal understøtte udviklingen af den tænkende hjerne, ved at give børnene gode oplevelser, forståelser, sammenhænge, sansninger og tilknytning, der lagrer sig som erfaringer i den tænkende hjerne. Jo ældre barnet bliver, des mere kan vi tale med ord og sætninger til den tænkende hjerne, som de forstår og kan respondere på. Når børn i alle aldre, kommer i konflikter, bliver utrygge eller ikke forstår anvisninger og kommunikation, overtager den sansende og den følelsesmæssige hjerne, og så skal vi stoppe med ord, og "hente" dem med sansning og forståelse af følelser. Vi ser børns hjerner som haver, hvor der er sået en masse frø. Nogle frø ligger længere nede og skal gødes og vandes for at spire, andre børns frø ligger lige i overfladen og skal kun have en smule vand i ny og næ, få børns haver er helt frosset til, og skal først tøes op, før vi kan begynde at vande og gøde. Vi skal have plads til børn med alle typer haver. Personalet er undervejs i uddannelse i denne måde at forstå og arbejde med børnene på. Vi ønsker at det skal være en grundlæggende fælles forståelse for alle medarbejdere og arbejder løbende med at forny vores viden om GROW.